Stauder og hvordan man gør...

JETTES HAVE                                        

 

Stauder er kort og godt - uundværlige!

Ingen have uden stauder -i hvert fald ikke i min!

Stauder er flerårige planter som kommer igen år efter år. De visner ned om efteråret, nogle forsvinder helt, andre efterlader flot løv og  frøstande. Om foråret klipper man det visne løv af og så titter nye blade frem af jorden.

Efter nogle år vil flere af dem gerne deles og plantes om, så fornyet kraft og vilje kan se dagens lys.

Jeg har rigtig mange forskellige stauder i min have og de fleste har jeg fået forærende, byttet mig til eller købt billigt - det kan klart anbefales frem for at købe dem dyrt på planteskolen. Det har jeg selvfølgelig også gjort, men kun hvis der er nyheder eller stauder jeg ikke har kunnet tiltuske mig.

 

 

April måned og mange stauder er godt på vej.

Her er det pileurt, nellikerod, påskeklokke, tulipaner, buksbom, storkenæb og Jacobsstige.

 

 

Pæonen titter op og giver lovning om overdådig og frådsende blomstring som desværre er alt for kort.

 

 

 

 

 

Stokrosens sene pragt, blomstrende flox i syv kulører, sitrende sommerluft og rolig summen, biernes sidste brogede måltid, solsikken, sortbrun sover allerede med bøjet hoved mod hækken

Eugen Roth

 

 

 

 

 

 

 

 

Litteratur omkring stauder og hvordan det hele kan se ud:

 

Flere af bøgerne er ren kunst, men jeg mener ikke, at man skal forsøge at kopiere direkte. Derimod skal man lade sig inspirere og plukke ideer hist og her og forsøge at lave sit eget "billede" i haven.

Dette gælder også mange andre ting i livet - find din egen vej, men lad dig gerne inspirere af andre. En tro kopi er sjældent spændende!

                                                                           

Blomsterhaven af Bernd Hertle, Peter Kiermeier, Marion Nickig 

 

Den levende have af Claus Dalby

 

Den Engelske Have af Ursula Buchan

 

Politikens haveplanteguide - Hvilken plante hvor af Jane Schul

 

Anne Justs bøger om Haven i Hune

 

 

       

Storkenæb (i baggrunden) er en klar vinder i staudebedene. Findes i et utal af farver, har fint løv og er meget trofast. Deles efter nogle år og gives væk, byttes med nyt eller plantes ud i andre bede.

Storkenæb i min have bliver efter første blomstring klippet ned og en ny, men mindre blomstring melder sig ca. 4 uger efter.

Her sammen med tulipaner, roser og kæmpestenbræk.

 

Det er ikke til at komme udenom lammeøre som her får lov at pryde rosen Astrid Lindgrens fødder. Jeg bruger mange stauder omkring roserne, selvom nogle "eksperter" ikke anbefaler det - det er både jeg og roserne bedøvende ligeglade med! Vi synes at det virker bedre, ser flottere ud og giver en frodighed som vi ellers ikke ville have haft, da mange roser bliver bare om tæerne!

 

 

 

 


Én af mine yndlingsstauder er hosta. Den er taknemlig og ser smuk ud. Dækker jorden rigtig godt, så ukrudtet har hårde tider.

Pp af muren vokser stormhat -den er smuk blå, men meget giftig. Så plant den hvor børn og pilfingre ikke kommer.

Etageprimula eller primula i det hele taget er en ren fornøjelse - de findes i et utal af varianter.

Fyldt primula i den skønneste farve.

 

 

 

 

 

 

En Løjtnantshjerte som endelig vil gro i haven. Den dukker op tidligt og kan risikere at få frost, men denne har klaret sig og står med sine fine hjerter og gør sig til.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

jetteshave.dk  copyright 2009