BLOMMEHAVEN

JETTES HAVE                                                                             

 

Blommer hører under Venus. De er som kvinder – nogle bedre og andre dårligere

Culpeper

 

 

 

 

 

Blommehaven er den næstmindste cirkel og ligger mellem rosen- og æblehaven.

Den består af 4 pæretræer, 3 blommetræer og bærbuske.

Midten er beplantet med en brombær, lavendler, buksbom, violfrøstjerne, skabiose og 2- årige sommerblomster.

 

Pæretræerne er Grev Moltke, Pierre Cornielle, Coloree de Juillet og Conference.

 

Blommetræer og pæretræer er købt som 1 års træer. Har man tålmodighed så kan det betale sig for pengepungens skyld. 

Der har været en del blommer på Opal og Rivers Early. Vi har dog skullet være hurtige til at plukke inden hvepsene opdager dem.

I en halvcirkel i denne have er der plantet bærbuske ved siden af hinanden. Græsset slåes omkring dem, så vildskud fra hindbær ikke får  en chance.

 

Bærhuskene er ribs - Rondom og Stanzon samt en enkelt hvid.

Solbær er Titania og Ben Alder og de giver meget store mængder.

Herudover almindelige sommerhindbær og den absolut største succes - Autumn Bliss hindbær. De giver bær i en meget lang periode, som er store og saftige, smager dog ikke så markant, men uden orm og dikkedarer...

 

         

 

Udgang fra blommehaven til den vilde del af haven - det vi kalder engen.

Vi slår en sti i det høje græs a la Søren Ryge, her er vildt og dejligt og en markant modsætning til alt det ordnede og designede i den øvrige del af haven.

 

 

    

 

 

 

 

                  

              

     

 

 

Overgangen fra rosenhaven til blommehaven med bøgehæk.

 

 

    

                   

Blommehaven er rummet hvor vi lige smutter igennem og hapser lidt bær og frugt.

Et slags gennemgangsrum i haven, men også et rum til fordybelse og ro til øjet og sjælen.

 

       

 

              

 

 

 

 

 

 

Det er nogle yndige blomster – hvad hedder de? – Andersen

Storm P

 

 

 

 

 

 

I denne del af haven har vi altid et bord og to stole stående. samt en hængekøje på stativ. Her er med vilje ikke ret mange farver, men meget grønt og og godt at være hvis man trænger til lidt ro for øjet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                        

                                        

 

 

jetteshave.dk - copyright 2009